| Profil |
Vinkritik.dk er et site om vin. Jeg tilbyder herfra forskellige ydelser, som spænder fra vin- og ølsmagninger til journalistiske opgaver om vin, øl og gastronomi. Jeg er uddannet flyveleder og har arbejdet som sådan siden 1991, men har fra barnsben haft en stor interesse for gastronomi, vin, øl, kaffe, i det hele taget alt hvad der kan spises eller drikkes. I 2002 begyndte jeg at afholde øl- og vinsmagninger, og stiftede samtidig en vinklub. Jeg har desuden i en årrække drevet catering på hobbyplan, dvs. lavet mad til små og store fester for venner og familie. I 2004 begyndte jeg at skrive om vin, og har siden foråret 2005 skrevet fast om vin og øl i bladet Vinmagasinet. Jeg har desuden kurser i præsentationsteknik og voksenundervisning, og har god erfaring med formidling og formulering af viden, i forbindelse med foredrag og undervisning. Anders Halskov-Jensen |